Dette hold er for dig, der har en hund som reagerer udfarende mod andre hunde. Det kan være din hund ønsker større afstand til den anden hund og derfor gøer og laver udfald. Det kan også være lige modsat; at din hund faktisk gerne vil hilse eller lege, men ikke ved, hvordan den skaber kontakt på en hensigtsmæssig måde.
Årsagen til udfarende adfærd skyldes ofte en dybereliggende angst, frygt, usikkerhed eller frustration. Udfarende adfærd er som regel forårsaget af ingen eller dårlig socialisering, chok fra overfald eller for voldsom leg med andre hunde.
Ofte er disse hunde påvirkede af et forhøjet stresshormonniveau og oplever konflikter med ejer i de pressede situationer. Yderligere mangler disse hunde ofte muligheden for selv at vælge til/fra.
BAT er en træningsmetode, der hjælper hunde med udfarende adfærd til at kunne håndtere sociale- og miljømæssige udfordringer og reagere mere positivt på og i sine omgivelser.
Målet er, at lære hundene, at de faktisk kan træffe et valg og lære at håndtere pressede situationer på en bedre måde, samtidigt med at ejeren forstår og respekterer disse valg.
BAT øger hundenes sociale færdigheder, selvtillid og følelse af kontrol. Ved hjælp af fredelig kommunikation vil de opnå mere ro og genvinde tryghed.
BAT styrker/genopbygger ligeledes tilliden mellem hund og ejer.
Metoden BAT er udviklet af Grisha Stewart, som er en af USAs førende hundetrænere. Grisha Stewart er kendt over hele verden for sit arbejde med reaktive hunde. Hun er indehaveren af Ahimsa Dog Training i Seattle og er især kendt for hendes bog BAT (Behavior Adjustment Training).
Jeg har været på Kursus med Grisha om metoden tilbage i 2013 og siden opdateret med hendes nye bog.
På daværende tidspunkt havde jeg stadig min gamle hund, Sheila, som efter adskillige overfald fra andre hunde havde mistet tilliden til disse og derfor reagerede meget udfarende, hvis de nærmede sig for hurtigt. Sheila er den gulelabradorblanding på billedet og begge schæfere havde hun lærtat kende, mens de var hvalpe, hvilket hjalp hende meget med hendes mistro til store hunde af den type. Med træning blev Sheila, næsten "normalt" fungerende og kunne med rolig tilvænning være tryg ved de fleste hunde.
Jeg har derfor både personlig stor erfaring på dette område, samt arbejdet med flere klienters hunde i adfærdsforløb.