Unghundehold

Dette hold kunne også hedder "slyngelstuen", da det primært henvender sig til unghunde fra ca. 6 måneder til 2 år, som ofte på det tidpunkt er lidt eller meget i teenagealder, med deraf følger af koncentrationsproblem.


Der tages udgangspunkt i at bevare eller øve den gode kontakt mellem hund og ejer i denne periode, hverdagslydighed og basisfærdigheder, som gå pænt i snor, indkald, impulskontrol og hvad der ellers måtte være ønske om. ( Ved udfordringer, der skal individuelt behandles, som gøen af andre hunde, utryghed af forskellig slags ect. se enetimer og adfærdsbehandling og specialhold). 



Max.6 hunde på holdet og individuelle hensyn hvis din hund har brug for feks mere afstand til de andre hunde.

Tilrettelæggelse af træning:

Typisk større afstand mellem hundene for at bevare koncentrationen. Noget af træningen kan foregå i lang line, så vi hjælper de unge hunde til at blive ved jer, samtidig med at vi forsøger at øge kravene.

Afhængig af de deltagende hunde, skal der ikke regnes med fri leg. Mange unghunde kommer i en periode, hvor det kan være lidt svært at kommunikere høfligt med andre hunde og er typisk meget fokuseret på netop de andre hunde på holdet, hvilket gør det problematisk at blande træning og leg i løbet af den samme time. Hundenes sociale behov skal forsøges stillet på andre tidspunkter med passende legekammerater.


NB: Din hund skal være ansvarsforsikret og vaccineret efter dyrlægens anbefalinger for at kunne være med.



OBS: Under "træningskalender" kan du se de planlagte hold.

Del siden